Generelt

Generelt dækker over indstillinger, der er fælles for alle kasserne.

Herunder Gavekort, Salgsbilag samt Opgørelse og bogføring.

Gavekort

Gavekort udløbsdato formel: Her angives en datoformel for beregning af udløbsdato på udstedte gavekort. Når du angiver en dato, og har eksisterende gavekortposter uden udløbsdato, bliver du bedt om at tage stilling til, om disse skal opdateres med en udløbsdato. Udløbsdatoen beregnes ud fra oprettelsesdatoen.

 

Gavekort stregkodemetode: Angiv om standard-stregkode for gavekort skal være vilkårlig eller nummerserie. 

Hvis Vilkårlig vælges vil gavekortet tildeles et vilkårligt nummer.

Hvis Nummerserie vælges er det muligt at anvende en prædefineret nummerserie til gavekort. For at kunne bruge denne funktion er det nødvendigt at have opsat en nummerserie til gavekort, hvilket kan gøres ved at søge på Nummerserie

 

Tilføj stregkodenummerserie suffix: Angiv om der skal tilføjes et suffix på 4 tilfældige karakterer efter den valgte nummerserie. Disse 4 tilfældige karakterer sikrer, at gavekortet har en højere grad af uforudsigelighed. 

 

Gavekort ikke-refunderbare: Angiv standardværdien for ikke-refunderbar på gavekort, når de oprettes ude på kassen. 

Hvis dette felt er slået til vil der fremgå et nyt felt Ikke-refunderbar tekst til print. I dette felt er det muligt at angive en tekst, som vil blive printet på gavekortet. F.eks.: "Gavekort kan ikke refunderes!"

 

Salgsbilag

Frigiv salgsbilag automatisk: Angiv om oprettede salgsbilag, skal frigives automatisk. Ved automatisk frigivelse er salgsbilaget klar til bogføring. Aktiveres feltet ikke, skal hvert salgsbilag manuelt frigives, før de kan bogføres. 

 

Anvend samlefakturering: Feltet markeres, hvis du ønsker, at debitorsalg skal samles til én faktura. Der kræver, at debitorer er sat op til Tillad samlefakturering. Denne opsætning udføres på debitoren. 
Samlefakturering inkluderer ikke kreditnotaer.

BEMÆRK: Er feltet aktiveret, dannes der salgsordrer i stedet for salgsfakturaer. For at danne en faktura på baggrund af salgsordrer, skal du manuelt køre kørslen Kombinere salgsforsendelser

Når salgsordrer er samlet til en faktura, skal du manuelt køre kørslen Slet fakturerede salgsordrer

Betalingsbetingelseskode: Feltet udfyldes automatisk ved installation af JCD Retail app med værdien KONTANT. Denne skal ikke ændres.

 

Brug montage fra kassen: Angiver om kassekvitteringer vil være i stand til at oprette modtageordre.

 

Overfør bemærkninger til salgsbilaget: Angiver om kommentarer på varelinjer på kassekvitteringen automatisk skal overføres som bemærkningslinjer på salgsbilaget.

Opgørelse og bogføring

Kort - Auto. udfyld optalt beløb: Angiver om det forventede beløb automatisk overføres til det optalte beløb, når der oprettes en opgørelse fra BackOffice. Dette gælder for betalingsmidler med betalingstypen Kortterminal

 

Gavekort – Auto. udfyld optalt beløb: Angiver om det forventede beløb automatisk overføres til det optalte beløb, når der oprettes en opgørelse fra BackOffice. Dette gælder for betalingsmidler med betalingstypen Gavekort. 

 

Godkend opgørelse automatisk: Aktiver feltet hvis opgørelser automatisk skal godkendes, når de importeres fra kassen. Feltet aktiveres kun, hvis opgørelser udføres fra kassen. Ved aktivering af feltet, accepterer du optælling fra kassen. En opgørelse kan dog ikke godkendes, hvis der er en difference på en eller flere betalingsmidler. 

 

Kontant (RV) betalingsmiddel: Feltet udfyldes automatisk ved installation af JCD Retail app 

 

Kontant afrundingskonto: Angiv den finanskonto der skal bruges til afrunding ved kontantsalg. 

 

Summér differencer i resultatopgørelse: Angiver om eventuelle differencer i en POS-opgørelse summeres til kun en post i resultatopgørelsen ved bogføring. Summeringen sker pr. opgørelse og pr. difference konto, der er angivet for betalingsmidlerne.  

Nummerserier

Det forudsættes at den ansvarlige for opsætning af nummerserier har kendskab nummerserier i Business Central. 

Under båndet Nummerserier skal der angives en nummerserie til kasser, kassebruger, POS knapper, opgørelser og gavekort. 

 

Ved installation af JCD Retail appen oprettes automatisk nummerserier på KassenumreKassebrugernumreOpgørelsesnumre og Gavekortnumre.Alle nummerserier er oprettet, men det også er muligt at oprette kassenumre mm. med manuelle numre. 

 

Ønsker du ikke at gøre brug af standardnummerserier, er det muligt at oprette egne nummerserier. 

Gør du brug af automatisk oprettelse af opgørelser, skal der være angivet en nummerserie for opgørelser. 

Kassenumre: Her angives en nummerserie, der automatisk angiver et nyt forløbende kassenummer - ved oprettelse af ny kasse. 

 

Kassebrugernumre: Her angives en nummerserie, der automatisk angiver et nyt forløbende kassebrugernummer - ved oprettelse af ny kassebruger. 

 

Knapopsætningsnumre: Her angives en nummerserie, der automatisk angiver et nyt forløbende knappenummer - ved oprettelse af knapper på kasser. 

 

Bon opsætningsnumre: Her angives en nummerserie, der automatisk angiver et fortløbende bonnummer - ved oprettelse af ny bonopsætning på kasser. 

 

Opgørelsesnumre: Her angives en nummerserie, der automatisk angiver et nyt forløbende opgørelsesnummer - ved oprettelse af ny opgørelse. 

 

Gavekortnumre: Her angives en nummerserie, der automatisk angiver et nyt forløbende gavekortnummer - ved oprettelse af nyt gavekort. 

 

Indgangspunkt numre: Her angives en nummerserie, der automatisk angiver et nyt forløbende Indgangspunkt nummer - ved oprettelse af nyt Indgangspunkt.  

 

Kortholdernumre: Her angives en nummerserie, der automatisk angiver et nyt forløbende Kortholder nummer - ved oprettelse af ny Kortholder.  

 

Event numre: Her angives en nummerserie, som automatisk tildeler nummer til billetternes events.

Standard kasseindstillinger

Standard kasseindstillinger dækker over en standardopsætning, hvis dette ikke er angivet pr. kasse. (Se mere for individuel kasseopsætning under Kasser og Brugere -> Kasser.) 

Standard debitor: Angiv den debitor, der skal bruges til standard kontantsalg.  

 

Standard varenr. for diverse: Angiv den vare, der skal bruges til diverse varer. Diverse varer bruges til alle de varer, der ikke har egne varenumre. 

 

Standard varenr. for gavekort: Angiv det varenummer, der skal bruges til udstedelse og indløsning af gavekort. Det forudsættes, at varen har momsproduktbogføringsgruppe på 25%. 

 

Standard opgør fra back office: Feltet aktiveres, hvis du ønsker opgørelse fra BackOffice. Hvis der ønskes opgørelse på kasse, skal feltet ikke aktiveres. 

 

Standard udskriv bon: Aktiver feltet for automatisk bonudskrift ved endt salg. Er feltet deaktiveret, er det muligt at udskrive bon manuelt på kassen. 

 

Standard bontekst opsætning: Angiv den standard bontekst, der skal fremgå øverst og nederst på din bon. 

 

Standard kasse knapopsætning: Angiv den standard knappeopsætning, der skal vises på kassen. 

 

Standard logout tid (minutter): Angiv i minutter hvornår kassen automatisk skal låses ved inaktiv brug. 

 

Standard postnr. Undersøgelsesinterval: Angiv hvor ofte en ekspedient skal efterspørge postnummer fra kunder. Angives 1: Spørgsmålet stilles ved alle salg. Angives 2: Spørgsmålet stilles hver anden gang osv. 

 

Brug disponibel kredit kørsel: Angiver om den disponible kredit for debitoren skal beregnes ved brug af en kørsel i stedet for reel tid.

Voucher

Voucher-indstillingerne dækker over en standard opsætning, der gør sig gældende for alle typer af Voucher, der oprettes. 

Medier til kupon-udskrift: Ønsker du et medie/billede på udskriften af Voucher, tryk på feltet (den grønne tekst). Et nyt vindue vil herefter åbne. I dette vindue er det muligt at vælge fx et logo og en baggrundsfarve. 

Nedenstående eksempel viser, at der er tilføjet et logo. Da logo allerede er tilføjet, har du mulighed for at slette logoet - hvis du for eksempel ønsker at skifte billedet/logoet. 
Ønsker du et baggrundsbillede: Tryk på Vælg billede og tilføj et baggrundsbillede. 

Eksempel på en billet:

Det valgte logo og baggrund gælder som standard på alle kuponer, medmindre et andet logo og/eller baggrund er valgt på kupondefinitionen. 

 

Standard-kupon stregkode metode: Angiv om standard stregkode for nyoprettet kupondefinitioner skal være nummerserie eller vilkårlig. 

 

Standard tilføj nummerserie suffiks: Marker feltet hvis du ønsker, at den valgte nummerserie på en kupondefinition, skal have tilføjet fire suffiks til nummerserien. Dette sikrer større en grad af uforudsigelighed og unikhed i stregkoden på kuponerne. 

 

Obligatorisk annulleringsårsag: Marker feltet hvis du ønsker at der skal angives en årsag, hvis en kupon annulleres fra BackOffice.