En opgørelse indeholder alle de åbne kvitteringer, der er knyttet til den pågældende kasse. 

Generelt

  1. Samlingstype: Her kan værdien være POSAnsvarscenter eller Opgørelsesgruppe. Værdien kommer fra Kasseopsætningen. 
    1. Står der POS, er der tale om en enkelt kasse.
    2. Står der Ansvarscenter, er der tale om en samling af kasser. 
    3. Opgørelsesgruppe er også en samling af kasser. 
  2. Samlingsnr.: Angiver nummer på kassen, navn på ansvarscenter eller opgørelsesgruppe. 
  3. Antal inkluderede POSer: Angiver hvor mange kasser (POSer) opgørelsen omfatter. 
  4. Beskrivelse: Beskrivelse af POS, Ansvarscenter eller Opgørelsesgruppe. 
  5. Status: Her kan værdien være åbengodkendt eller bogført 
    1. Hvis en kasseopgørelse ikke automatisk er importeret til JCD Retail, sættes status til Åben. 
    2. Hvis en kasseopgørelse er automatisk importeret ind i JCD Retail, men den ikke automatisk kan godkendes pga. differencer, sættes status til Åben. 
    3. Hvis en kasseopgørelse er åben, skal du manuelt godkende den, og status ændres til Godkendt. 
    4. Hvis en kasseopgørelse er automatisk importeret, og der ikke er difference, sættes status automatisk til Godkendt. 
    5. Når en kasseopgørelse er bogført (manuelt eller via opgavekøpost), sættes status til Bogført. 
  6. Starttidspunkt: Viser dato og tid fra første kvittering. 
  7. Sluttidspunkt: Viser dato og tid på sidste kvittering.  
  8. Bogføringsdato: Den dato differencer bogføres i finans. 
  9. Dimensioner: Dimensionskoder på kasse opgørelsen kommer fra kasse opsætningen. 

Betalingsoverblik:

Kontaktbeløb:

  1. Primo kontantbeløb viser startbeholdning. Den er beregnet på baggrund af sidste Ultimo kontantbeløb. Det er muligt at rette i feltet, hvis kasseopgørelse er åben. 
  2. Optalt kontantbeløb viser beløbet på kasseoptællingen. 
  3. Ultimo kontantbeløb viser slutbeholdningen efter endt kasseoptælling. Det er muligt at rette i feltet, hvis kasseopgørelse er åben 
  4. Kontant indsættelsesbeløb: Kontant beløb der er indsat i bank (sum af optalte beløb fratrukket Ultimo kontantbeløbet. 

Kortbeløb:

  1. Total kortterminal beløb: Viser samlet beløb for kort betalinger

Samlede beløb:

  1. Total salgsbeløb: Viser dagens omsætning inden for Starttidspunkt og Sluttidspunkt. 
  2. Total debitorkonto beløb: Samlet kreditsalg til debitorer. 
  3. Total betalingsbeløb: Samlet beløb for kontant og betalingskort. 
  4. Total optalt beløb: Sum af optalt beløb fra alle linjer. 
  5. Total difference beløb: Sum af difference fra alle linjer. 

 

Udførelse: 

  1. Gennemført fra kasse viser om kasseoptælling er udført på kassen.
  2. Kassebrugernr. viser hvilken ekspedient, der har foretaget kasseoptællingen.
  3. Oprettet af viser hvem der har oprettet kasseopgørelsen.
  4. Godkender viser hvem der har godkendt kasseopgørelsen. 

 

Opgørelseslinjer:

På linjerne ses det Forventet Beløb pr. betalingstype. 

I kolonnen Optalt Beløb er det reelt optalte beløb angivet. Hvis der er tale om automatisk oprettelse eller import af opgørelser, vil den kolonne automatisk blive beregnet på baggrund af betalingerne på kvitteringerne. 

Er der differencer mellem det forventede beløb og det optalte beløb, bogføres differencer på den differencekonto - angivet for den pågældende betalingstype.