I dette afsnit sættes to forskellige scenarier op for, hvordan salgsprocessen vil se ud, når der er blevet lavet et salg på webshoppen. Kunden vælger de ønskede varer og afslutter salget ved at indtaste kundens oplysninger, valgt hvilke form for levering kunden ønsker, accepteret salgs- og leveringsbetingelser og til sidst indtaster kunden betalings oplysninger.
Når der bliver lavet et salg på webshoppen vil ordren komme ind i Business Central. Her har man et oversigt over alle ordrer, der er blevet lavet på webshoppen, som findes under Webshop og derefter Webshopordrer.
Alle webshopordrer skal oprettes til salgsbilag før de kan bogføres.
I JCD Retail kan der sættes automatiske kørsler for:
-
Oprettelse af salgsbilag fra webshopordrer
-
Bogføring af webshopordrer
Salg på webshop af billetter, årskort, gavekort og donation - ikke fysiske varer
Oprettelse af salgsbilag og bogføring af webshopordrer dannes automatisk kun på salg af ikke fysiske varer, som for eksempel billetter, årskort, gavekort og donation. Dette skyldes, at der ikke er en leverance, der skal forholdes til. Webshopordren dannes til et salgsfaktura og fakturaen bliver til en bogført salgsfaktura.
Da det er ikke fysisk vare, vil udbyderen for betalingsgateway automatisk reservere og trække pengene med det samme. Her giver udbyderen for betalingsgateway besked til udbyderen til indløsningsaftale, om at trække pengene hos kundens bank.
Nedenstående viser flowet for oprettelse af salgsbilag og bogføring af en webshopordre af et salg med ikke fysisk vare.
Webshopordren kommer ind i Business Central under Webshop
Her oprettes webshopordren til et salgsbilag.
Under Vis salgsbilag, er webshopordren dannet til et salgsfaktura, da det er en ikke fysisk vare. Herfra bogføres salgsfakturaen under Bogføring.
Salgsfakturaen er nu bogført og har dannet et nyt bilagsnr. til den bogførte salgsfaktura.
I oversigten under webshopordrer, kan man nu se, at Status på webshopordren er bogført og under salgsbilagstype er ordren et Bogført faktura.
Stregkoder som bemærkning i webshopordren
Når der laves et salg på adgangskort, billetter eller gavekort på webshop, kan man se stregkoder på salgslinjen, når webshopordren dannes til et salgsbilag - enten i form af en salgsfaktura eller salgsordre. Stregkoder kommer ind som bemærkning i separate linjer. I eksemplet forneden kan man se stregkoder, som er knyttet til de tilhørende adgangskort, billetter og gavekort, der er blevet solgt.
Stregkoderne på salgslinjen kan også ses i den bogførte salgsfaktura.
Salg på webshop af fysiske varer.
Så snart der er en leverance i webshopordren, skal ordren behandles manuelt - det er, når der er en fysisk vare i ordren, som skal leveres.
Webshopordren kommer ind i Business Central og udbyderen for betalingsgateway registrerer kundens betalingsoplysninger og reserverer beløbet.
Nedenstående viser flowet for behandling af webshopordre.
Webshopordren opretter automatisk et salgsbilag, som ses under Status. Dette salgsbilag bliver til en salgsordre.
Her skal en medarbejder gå ind og tjekke salgsordren - OBS! Medarbejderen får ingen notifikation, at der er kommet en salgsordre ind. Medarbejderen plukker varerne og sender varerne afsted med den Speditør og Speditørservice, som kunden har ønsket.
Når pakken med varerne er sendt til levering, skal man manuelt ind i salgsordren og bogføre leverancen.
Tryk på Bogfør og der kommer et nyt vindue op.
Vælg Lever og tryk derefter OK.
I oversigten over Webshopordre er salgsordren nu dannet til en Bogført leverance, som ses under Status.
Når bogføring af leverancen er dannet, opkræves pengene fra kunden efterfølgende. Gå ind på betalingsgateway, hvor kundens online betaling er registreret og reserveret. Registrer at pengene må trækkes fra kunden og udbyderen for betalingsgateway giver udbyderen for indløsningsaftale besked om at trække pengene hos kundens bank.
Når pengene er opkrævet, kan man nu fakturere salgsordren.
Gå ind i salgsordren igen og tryk Bogfør.

Vælg nu Fakturer og tryk derefter OK.
Et nyt vindue åbnes med en meddelelse, at der er oprettet et bilagsnr. til den bogførte salgsfaktura af ordren.
Ordren er nu behandlet og bogført.
Salg på webshop på fysiske og ikke fysiske varer på en webshopordre.
Så snart der er en vare der skal leveres i en webshopordre, behandles ordren som Salg på webshop af fysiske varer.