Salg af billetter
På denne side finder du information omkring hvordan en side kan sættes op til at kunne sælge billetter.
På denne side finder du information omkring hvordan en side kan sættes op til at kunne sælge billetter.
Det er muligt, at tilpasse siden til salg af billetter ligesom man kan på andre sider. Det vil sige, der er de samme muligheder for at indsætte forskellige tekst- og billedkomponenter, men herudover er det også muligt at indsætte et billetkomponent (Tickets).
Dette komponent kan indlejres på forskellige måder på en side og sættes op på forskellige måder afhængigt af hvad jeres krav er.
Det er altid muligt, at tilføje et billetkomponent på en side så længe der er et grid.
Komponenten tilføjer I ved at klikke på Add content og vælger Tickets:
Herefter vil det være muligt, at tilpasse hvordan komponenten skal optræde på siden gennem de nedenstående indstillinger:
Auto select first date: Her kan du angive, om der automatisk skal vælges den første kommende dato. Denne funktion giver mest mening at aktivere, hvis det er en billet til et event der fx kun afvikles én enkelt gang eller hvis der er lang tid imellem eventet afholdes.
Hide calendar: Denne indstilling skjuler kalenderfunktionen og kan aktiveres til salg af åbne billetter, hvor kunden ikke skal vælge en besøgsdato.
Show inline: Når denne indstilling aktiveres har du mulighed for at indlejre kalenderfunktionen på siden. Dette betyder, at kalenderen ikke kun vises ved klik på "Køb billet" knap, men hele tiden vil ligge fremme på siden.
Tickets: Her kan du tilføje hvilke typer af billetter, der skal kunne sælges på billetsiden ved at klikke på "Add content".
Her klikker du igen på Add og vælger billettypen.
Nu har du mulighed for yderligere tilpasning for billetten:
Trigger count: Her kan du bestemme, at når X antal billetter vælges af kunden, kan der vises en bestemt besked. Her tastes altså antal billetter, der skal udløse en besked for kunden.
Trigger content: I dette felt indtaster du, så hvilken besked kunden skal få vist, når de vælger X antal billetter.
Disse punkter gør det muligt at rette teksten i billetkomponenten:
Pick date label: Her kan du angive en tekst, der skal fremgå i stedet for standardteksten "VÆLG DAG"
Pick time label: Her kan du angive en tekst, der skal fremgå i stedet for standardteksten "VÆLG TIDSPUNKTER"
Pick tickets label: Her kan du angive en tekst, der skal fremgå i stedet for standardteksten "VÆLG BILLETTER"
Button text: Her kan du angive en tekst, der skal fremgå i stedet for standardteksten "KØB BILLET" på knappen. OBS: Vises kun hvis billetkomponenten er opsat, så knappen vises.