Nye funktioner til JCD Retail med POS version 2.11

Nyheder til din JCD Retail

I forbindelse med POS version 2.11 lancerer vi en række nye funktioner, som om 1-2 uger er tilgængelige.

Der er nyheder til både POS, billetsystem og webshop.

Herunder kan du udforske de nye funktioner.

 

Udvidelse til køkkenprint fra POS

Tidligere var det kun muligt at printe til 2 printere - eksempelvis til køkkenet eller til drinksbaren.

Med den seneste opdatering er det nu muligt at printe op til 4 printere - og dermed udvide dine arbejdsstationer, som eksempelvis køkken, kolde og varme drikke.

Tilføj kommentarer til et adgangskort

Det er nu muligt at tilføje kommentarer og bemærkninger på et adgangskort.

Kommentaren vil vises på POS'en, når adgangskortet bliver scannet, og kan eksempelvis bruges til serviceopgaver for kortholderen.

Funktionen er envejs, hvor der skrives en kommentar i Business Central og som ses på POS'en - ikke omvendt.

Ændring til gruppebilletter

Der er lavet en række tilføjelser til gruppebilletter på billetdefinitionen. Hvis billet type "gruppe" vælges, kan du nu angive følgende:

  • Minimum antal af personer, der kræves for at kunne købe gruppebilletter.
  • Maksimum antal af personer, der kræves for at kunne købe gruppebilletter.
  • Vælge om prisen skal være en fast pris - eller om den ganges op med det antal personer, som angives på billetten

Reguler indgangslog

Det nu muligt for administrationen at efterregulere fejloprettelser eller andre former for fejlede billetter og adgangskort, så indgangsregistreringen bliver så præcis som muligt i Business Central.

  • Hvilken dato du vil regulere på
  • Hvilken adgangstype, fx billet / adgangskort
  • Varenummer - skal have tilknyttet billet- eller adgangskortdefinition
  • Indgangspunkt (valgfri): hvilken kasse der skal reguleres på
  • Antal gæster der skal reguleres med. Skal man regulere i minus, skal der være registreringer af samme type og varer på denne dato.

Automatisk invitation af kortholder til brugeroprettelse på webshop

Det er nu muligt automatisk at udsende e-mail til oprettelse af bruger på webshop - efter de har køb et adgangskort på POSen.

Det betyder, at brugeren nu automatisk kan blive tilbudt at oprette en bruger på webshoppen, og dermed eksempelvis få en digital version af sit adgangskort.

Funktionen kræver du registrerer kundens email i forbindelse med deres oprettelse. Kontakt din konsulent for at få funktionen aktiveret. 

Kampagnekoder på webshop

Nu er det muligt at oprette rabat / kampagnekoder på JCD Retail webshop.
En kampagnekode kan eksempelvis være SOMMER2022, som udløser 10% rabat på alle udvalgte varer.

Koden oprettes direkte ude på webshoppen, af en administrator.

Er du nysgerrig på denne feature, kan du læse mere om den i vores support-univers her.

Funktionen er allerede tilgængelig.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte din konsulent, såfremt du har spørgsmål til din eksisterende løsning - eller de kommende nye funktioner i version 2.11.